
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skær fisken i stykker på ca. 2x2 cm. Krydr godt med salt, og lad fisken stå til senere.
Kom perlebyg i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad byggen koge stille og roligt under låg i ca. 20 min., indtil den er mør.
Sæt en kasserolle med saltet vand over at koge.
Kog bønnerne i 5-7 min., og dræn dem for vand.
Sesamfrøene ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.
Skær hvidløg i skiver.
Opløs 1 tsk. sukker pr. person i 1 spsk. kogende vand pr. person. Tilsæt fiskesaucen, saften fra citronen samt hvidløget i skiver. Mort eller rør blandingen godt rundt, og smag til om der mangler ekstra sukker, fiskesauce eller citronsaft.
Varm en pande op ved høj varme.
Vend fiskestykkerne i srirachaen, og efterfølgende i 1 spsk. hvedemel pr. person.
Steg fisken i 1 spsk. olie pr. person i ca. 1 min. på to sider, indtil fisken lige begynder at flage.
Pluk bladene fra stilken på korianderen. Hak stilkene fint.
Kom alle ingredienserne op i en stor skål, og servér.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften