0
Kylling i rød karry med ris og gnavegrønt

Kylling i rød karry med ris og gnavegrønt

Tilberedningstid:
20 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Husk

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

1 min.
Kog risene

Sæt risene over at koge i en kasserolle med rigeligt vand og et skud salt. Lad dem koge i ca. 15 min., til de er møre.

Hopballe Mølle kylling, bryst i strimlerindisk rød karry sovsløgbrun mark-champignon
3 min.
Lav curryen

Skær løgene i tynde både.

Skær svampene i kvarte.

Sæt en stor gryde over ved mellem varme, og tilsæt et skud olivenolie. Sauter løg og svampe i 3-4 min. Kom så kyllingestrimler op i gryden, og lad dem stege med i 1-2 min. Tilsæt currysovsen til gryden, og lad det hele simre under låg i 6-8 min., til kyllingen er gennemtilberedt. Smag til med salt og sort peber.

æbleagurk
10 min.
Skær grønt

Skær æble i både og agurk i stænger. 

20 min.
Anretning

Anret curry og ris i en dyb tallerken. Anret grønt på siden i en lille skål.

Velbekomme!

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?