
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at sætte spelten over at koge i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Kog i 10-15 min., til spelten er mør, og dræn derefter overskydende vand væk.
Sæt en stor gryde over på høj varme. Skær kyllingebrystet i strimler. Tilsæt lidt olie, og steg kyllingestrimlerne i ca. 2 min., til de har taget lidt farve.
Krydr med lidt salt og friskkværnet peber under stegningen.
Tilsæt karrysovs og de flåede tomater til kyllingen. Kom evt. lidt ekstra vand ved, så det har konsistens som en tyk suppe. Bring retten i kog, og skru ned på laveste blus, så den simrer.
Skræl guleroden i tynde flager med en kartoffelskræller eller på et mandolinjern.
Bland 1 tsk. olivenolie og eddike pr. kuvert, og smag til med salt, peber og honning (eller sukker). Vend gulerødderne med dressingen, eller server den ved siden af, så man selv kan dosere.
Hak cashewnødderne, og bland dem med gulerødderne.
Skær peberfrugten i mundrette bidder, og kom dem i kyllingegryden. Lad retten småsimre i 1 min. indtil servering, og smag det hele til med salt, peber og sukker.
TIP: Gem evt. lidt peberfrugt som snackgrønt.
Server perlespelt sammen med kyllingegryden og den sprøde gulerodssalat.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften