0
Kyllingegryde med urter og sprød salat
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

perlespeltgulerødder
1 min.
Perlespelt

Kom perlespelten i en gryde. Dæk den med rigeligt vand, og tilsæt et godt skud salt. Sæt gryden med låg over middelhøj varme, og lad spelten koge i 8-10 min., til den er mør.

Skrub gulerødderne, og skær dem i grove tern.

 

Hopballe Mølle kylling, bryst i strimlerSkagenfood Secret-krydderi
2 min.
Kylling

Sæt en stor gryde over på middelhøj varme, og tilsæt en klat smør.  

Når smørret er bruset op, tilsættes kyllingestykkerne sammen med krydderiet og lidt salt. Steg i 1 minut. Tilsæt også gulerødderne, og sauter i 1-2 min.

Tilsæt 1,5 dl vand pr. kuvert. Bring retten i kog, og skru ned, så den simrer. Lad retten småsimre i ca. 5 min.

salatmixrødløg
6 min.
Grøntsager

Skyl og rens salaten.

Pil rødløget, og skær det i tern eller tynde ringe.

citronsalatmixrødløg
9 min.
Salat

Bland lige dele citronsaft med olivenolie i en skål, men gem halvdelen af citronen til at smage retten til med. Smag dressingen til med salt, peber og sukker. 

Vend det skårne rødløg i dressingen. 

Kom salaten henover, men vend ikke rundt før serveringen. 

bechamelsovs
12 min.
Kyllingegryden

Tjek, at kyllingen er tilberedt. Rør da bechamelsauce ud med lidt af væden fra kyllingen, inden det hele kommes i gryden og blandes godt.

Giv retten et opkog, mens du konstant rører. Smag til med salt, peber, lidt revet citronskal og -saft. Juster evt. tykkelsen med lidt vand eller hvidvin, hvis du har.

20 min.
Anretning

Anret perlespelt i bunden af en dyb tallerken. Kom den cremede kyllingegryde henover. Server salat til.  

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Skagenfood Secret krydderi er Skagenfoods egen særlige krydderiblanding, der er til perfekt til skaldyr, grillet hvid fisk og ikke mindst laks. 

Ingredienser: Løgpulver, dildspidser, fennikel, korianderfrø, citronskal, timian, hvidløgspulver, urteboullion, sort og rosa peber. Alle ingredienser er økologiske.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?