
Krydr fisken med salt på alle sider, og læg den til side.
Pil hvidløget, skræl ingefæren, og riv det ned i en skål. Tilsæt misoen, 1 spsk. vand, 1 tsk. honning og 1 spsk. lys eddike pr. person, rør godt rundt, og smag til med salt og peber.
Kog risene efter anvisning på posen.
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge.
Nip toppen af bønnerne, pil det yderste lag af forårsløgene, og skyl dem grundigt. Kog grøntsagerne hele i 5-7 min., og dræn dem efterfølgende for vand.
Varm en pande op ved høj varme. Steg grøntsagerne i 0,5 spsk. olie pr. person i ca. 2 min. under omrøring. Sluk for blusset, og tilsæt risene. Smages til med salt og peber.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, lægges fiskens skindside på panden i 0,5 spsk. olie pr. person, og steges i ca. 3 min. ved middelvarme, til kødet begynder at se gennemstegt ud.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 1 minut. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min på begge sider.
Tag fisken af panden, og lad den hvile.
Spred miso-honningsaucen ud på bunden af en tallerken, anret rissalaten henover, og top med laksen.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Miso
- umamibomben der kan peppe enhver ret op!
Miso stammer fra Japan og er en fermenteret paste lavet på brune ris eller sojabønner.
Miso er karakteriseret med en enestående evne til at bidrage med unik dybde og umami til smagsprofilen i mange retter.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften