0
Laks med æble/løgkompot og stegt grønkål

Laks med æble/løgkompot og stegt grønkål

Opskriften er udviklet af:
Uden tilsat sukker Kassen
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Uden tilsat sukker
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

rodfrugter (blandede)Skagen Secret krydderi
1 min.
Rodfrugter

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. 

Skær rodfrugterne ud i stave. Spred dem ud på en bageplade dækket med bagepapir. Vend dem med 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr med krydderiblandingen og salt. Bag rodfrugterne i ca. 25 min., indtil de har fået en gylden farve, og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i rodfrugterne undervejs for en jævn stegning.

rødt æbleløg
8 min.
Æble/løg kompot

Pil løget, og skær det og æblet i tynde skiver.

Varm en gryde op ved middelhøj varme. Steg løg og æble under omrøring i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 15 min., indtil det halvvejs bliver til mos. Smag til med salt, peber og lidt eddike.

grønkål
20 min.
Grønkål

Afdryp grønkål for vand, og riv bladene fra stilken i mundrette stykker. Sæt en pande over ved høj varme. Når den er rygende varm, steges grønkålen i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 3 min., indtil den har fået godt med farve, og er blevet mør. Man kan med fordel stege over flere omgange, hvis man laver mad til flere. Vendes med lidt eddike, salt og peber lige før servering.

ASC laks med skind
25 min.
Fisk

Varm en pande op ved høj varme.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 tsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i 3 min. ved middelvarme. 

Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i 1 min. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden, krydr godt med salt, og servér straks. 

30 min.
Anretning

Servér fisken med rodfrugter, grønkål og kompot.

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Næringsindhold pr. person:

Energi:
2849 kjl/681 kcal
Fedt:
43 g
heraf mættede fedtsyrer:
6,7 g
Kulhydrat:
32 g
heraf sukkerarter:
26 g
Kostfibre:
16 g
Protein:
35 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?