0
Laksebowl med teriyaki
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

sød kartoffelolivenolie, ekstra jomfrusalt
1 min.
Sød kartoffel

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Skræl den søde kartoffel, og skær den ud i tern på ca. 2 x 2 cm. Fordel ternene på en bageplade med bagepapir, og vend kartoffelternene med 1/2 spsk. olie pr. person og 1/4 tsk. salt pr. person. Bag de søde kartofler i ovnen i ca. 30 min., til de er mørke i kanterne.

ASC laks med skindTeriyakisauceingefærtamari soya saucesort pebersirup, fx agave eller ahorn
5 min.
Teriyaki-marinade

Riv ingefær fint.

Rør teriyaki-sauce, ingefær, soya, 1/2 tsk. sirup pr. person og peber efter smag sammen til en marinade. Hæld marinaden i en frysepose, kom laksestykkerne i posen, og lad dem trække i marinaden i 5-10 min.

Når der er 15 min. tilbage af kartoflernes bagetid, lægges laksen i et ildfast fad og bager med i ovnen i 15 min.

yoghurt 3,5 %mayonnaisestødt chiliblomkålsort pebersaltagurkavokado
15 min.
Creamy blomkål

Rør en dressing af yoghurt, mayonnaise, chilipulver, en knsp. salt pr. person og peber efter smag sammen.

Kør blomkålen til små stykker i en foodprocessor, eller riv den på den grove side af et rivejern. Rør blomkålsstykkerne godt sammen med dressingen.

Skær agurk og avokado ud i mindre stykker.

sesamfrø
30 min.
Anretning

Fordel de cremede blomkålsris i portionsskåle, og læg søde kartofler, agurk, avokado og laks ovenpå. Top med sesamfrø.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
625 kcal
Fedt:
32,3 g
heraf mættede fedtsyrer:
5,3 g
Kulhydrat:
39,9 g
heraf sukkerarter:
14,7 g
Kostfibre:
9,7 g
Protein:
38,5 g