0
Laksefarseret slethvar med sauté af jordskokker og purløgssauce

Laksefarseret slethvar med sauté af jordskokker og purløgssauce

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Laksen skæres i mindre stykker og blendes i en foodprocessor sammen med lidt salt. Tilsæt derefter æggehvide og 1 dl fløde i nævnte rækkefølge - lidt ad gangen - så moussen ikke skiller og indtil moussen har en cremet konsistens. Krydr slethvarfileterne med salt og peber. Kom et lag laksemousse på hver filet og rul dem sammen. Læg rullerne i bunden af en gryde og tilsæt hvidvin og hønsefond. Bring gryden i kog, læg låg på og damp fisken i ca. 5 min. Tag fisken op af gryden og overdæk med stanniol for at holde fisken varm.

Sauce: Lagen fra fisken bringes i kog. Tilsæt 1 dl fløde og lad saucen koge ind til 2/3. Smag til med salt, peber og masser af purløg. Saucen kan evt. jævnes med lidt maizena.

Sauté: Skrub jordskokkerne godt og skær dem i tynde skiver/flager. Skær skalotteløget i skiver og sautér det hele i lidt olie på en pande i 3-4 min. Tilsæt ½ tsk. revet citronskal og ½ rød peber skåret i tern/skiver. Krydr med salt, peber og vend til sidst parmesanflager i retten.

Server retten sammen med råstegte kartofler og tomatsalat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.