Steg brystet ved høj varme i lidt olie i 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber. Lad det hvile, og skær det i tynde skiver lige før servering.
Hæld risene, på nær en teskefuld pr. person, i en kasserolle og fyld op med vand, så det dækker ca. 3 cm over risene. Tilsæt lidt salt, kog risene i ca. 20 min og lad dem hvile i 5 min efterfølgende.
Hæld de resterende ris på en tør pande, og varm op ved middel varme. Lad risene riste i 4 min. under jævnlig omrøring. Når risene har fået en gylden overflade, overføres de til en morter eller en minihakker. Knus dem til krymmel og gem til senere.
Pil løget, og skær det i så tynde skiver som muligt.
Skyl bladbederne og mynten grundigt, riv bladene på bladbederne ud i store stykker, og gem til servering. Pluk mynten ud i blade.
Kom 1 dl. olie pr. person i en kasserolle, og varm den op til høj varme.
Vend løgskiverne i 1 spsk. hvedemel pr. person, og test om olien er tilstrækkelig varm ved kort at dyppe et stykke løg i den. Hvis olien simrer, ligeså snart den kommer i kontakt med løget, er den varm nok. Kom løgene i olien, og overfør dem til en tallerken med fedtsugende papir, når de har fået en gyldenbrun farve. Krydres med salt.
Tag lidt olie og bland kødet, bladbederne, mynten, løget, krydderiblandingen, halvdelen af riskrymmellen, og det hele krydres med fiskesaucen og saften fra citronen. Rør godt rundt og smag til, om salaten mangler syre eller salt med citronsaft og fiskesauce.
Fordel risene i tallerkener, og top med larben og det sidste riskrymmel.
Vietnamesisk Pho krydderiblanding indeholder:
50% urtebouillon, 10% fennikelfrø, 10% korianderfrø, 10% sort peber, 5% stjerneanis, 5% kanel, 5% sort kardemomme, 5% nelliker.
Bladbeder kaldes også mangold eller sølvbeder og de er i familie med spinat, rødbeder, mælder og sukkerroer. De er rige på blandt andet fibre, jern og betacaroten og indeholder ligesom spinat og rabarber oxalsyre.
Kundekommentarer ()