
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen til 200 grader.
Krydr fisken med salt, og lad den stå til senere.
Kom spelten i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad den koge stille og roligt under låg i ca. 20 min., indtil den er mør.
Skræl rodfrugter og skær dem i tynde stave. Spred rodfrugterne ud på en bageplade dækket med bagepapir, vend dem i 1 spsk. olie pr. person, og krydr med salt.
Bag rodfrugterne i ca. 15 min., indtil de har fået godt med farve og er blevet møre.
Skyl korianderen, afdryp den for vand, og hak både blade og stilke groft.
Skyl chilien, pil hvidløg og rødløg, og snit alle tre dele i tynde skiver.
Kom løg, hvidløg og chili på en pande sammen med saften fra appelsinen, og bring det i kog. (Pas på med mængden af chili, den er stærk).
Når det koger, tilsættes citronsaft og koriander. Skru ned for blusset, og læg fisken henover urterne med skindsiden opad. Kom låg på, og lad retten simre, indtil man kan trække skindet af fisken.
Smag til med salt, og servér.
Servér fisken med de bagte rødder og spelten.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften