0

Lynstegte pak choi og slikærter med chili, lime og hvidløg

Opskriften er udviklet af:
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Pil bladene af pak choi’en et for et og halver dem på langs. Skær efterfølgende bladene i 10 cm lange stykker på tværs. Giv hver slikært et skråsnit på midten og skær hvidløgsfed og chili i tynde skiver. Varm olien godt op - gerne i en wok, men ellers bare på panden – og kom pak choi i. Vend det et par gange og tilsæt så slikærter, hvidløg og chili. Pres limesaft henover og hæld sesamolie og soja på. Lad det hele lynstege et par min., til grøntsagerne er gennemvarme, men stadig sprøde, og smag til. Server straks til fx stegt svinekød, andebryst eller oksekød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.