
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skær fisken i store stykker. Ca 2x3 cm og krydr med salt og peber.
Hak spidskålen i grove stykker.
Sæt en pande over høj varme. Når den er rygende varm, steges kålen i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 2 min. under jævnlig omrøring, indtil det har fået godt med farve og er blevet mørt. Overfør til et fad. Lige før servering, smages kålen til med salt. Anret timianblade og revet ost henover.
Kom tomatsovsen i en kasserolle og få det op at simre. 5 min før servering, kommes fisken i tomatsovsen. Når fisken begynder at flage, tages den af varmen.
Varm en pande op ved høj varme, og steg gnocchierne i 1/2 spsk. olie pr. pers. i ca. 2 min. på to sider, indtil gnocchierne får godt med farve, og er gennemstegte.
Krydr godt med salt og peber.
Servér gnocchierne med fisken i tomatsovsen og kålsalaten.
Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.
Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!
- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.
Alt sammen med et formål: Maximal Umami!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften