0

Lyssej med fyld af feta /peberfrugt, sellerisauté og krydderurtesauce

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter

Fremgangsmåde

Fisk:

Skær peberfrugten i meget små tern og bland dem med fetaost. Krydr med friskkværnet peber efter behag. Lav et ikke gennemgående snit i fisken og fordel blandingen på "kødsiden" og læg fisken på skindsiden i et fad. Bag fisken i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Krydderurtesauce:

Sautér 1 finthakket skalotteløg i lidt olie i en gryde. Tilsæt vin og hønsefond og lad det koge ind til det halve. Tilsæt fløde og lad det igen reducere med 1/3 del. Smag til med salt, (saucen kan evt. jævnes med lidt maizena). Saucen blendes sammen med dild og persille indtil den bliver grønlig. Saucen varmes op igen.

Sellerisaute:

Skræl sellerien og skær selleriknold og rødløg i tern, sauté det i lidt olie på en pande i ca. 5 min. indtil ternene bliver gyldne. Krydr med salt og peber.

Server retten med små nye kartofler.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.