
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 190 grader, varmluft.
Skær løg, blomkål og peberfrugt ud i mindre stykker.
Smør et ildfast fad med 1 tsk. olie, og læg grøntsagerne i. Drys med mexicansk krydderi, salt og peber.
Sæt fadet i ovnen, og lad grøntsagerne bage i 10 min.
Del avokado, fjern stenen, og pil frugtkødet ud med en spiseske. Skræl rødløg.
Blend avokado, cherrytomater, rødløg, 1/2 spsk. limesaft pr. person og salt efter behag sammen i en blender eller minihakker.
Tag fadet ud af ovnen, og læg laksestykkerne ovenpå grøntsagerne med skindsiden nedad. Krydr fisken med salt og peber, og top hvert stykke fisk med tomatrelish.
Sæt fadet i ovnen igen i 12-15 min.
Spis laks og grøntsager sammen med avokado-mash.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften