0
Mezzestegte oksedeller med baba ganoush, bagte gulerødder, appelsin og ristede græskarkerner

Mezzestegte oksedeller med baba ganoush, bagte gulerødder, appelsin og ristede græskarkerner

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Low Carb

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Husk at vaske hænderne grundigt, inden du går igang. Skyl derefter alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk også at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

aubergine
1 min.
Bag auberginen

Forvarm ovnen ved 225 grader.

Prik huller i auberginen med en gaffel og læg den på et ildfast fad.

Bag auberginen i ca. 20 min., indtil den er blevet helt mør.

gulerod
3 min.
Bag gulerødderne

Dæk en bradepande med bagepapir. 

Flæk gulerødderne i 4 stykker og læg dem ud på bradepanden.

Vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person og krydr godt med salt og peber.

Bages i ca. 15 min., indtil de har fået godt med farve og er blevet møre.

græskarkerner
10 min.
Rist kernerne

Kernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen og gem til senere.

yoghurt naturel 0,5%mezze krydderi
12 min.
Krydr yoghurten

Hæld yoghurten i en skål og krydr med halvdelen af krydderiblandingen og salt.

hakket oksekød 3-6%
15 min.
Lav kødbollerne

Rør kødet sejt med 1/2 tsk salt pr. person og resten af krydderiblandingen i en skål.

Varm en pande op ved middelhøj varme.

Form ca. 4 kødboller pr. person og steg dem i 1/2 spsk. olie pr. person på 3 sider over ca. 5 min., indtil de får godt med farve og bliver gennemstegt.  

appelsin
20 min.
Skær appelsinen

Skær kødet på appelsinen i mundrette stykker.

hvidløg
25 min.
Færdiggør baba ganoushen

Pil skrællen af auberginen hak den fint, indtil den bliver til en mos.

Kom det op i en skål og tilsæt revet hvidløg.

Smages til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Servér kødet med de bagte gulerødder, baba ganoushen, appelsinen og top med græskarkernerne.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Mezze-krydderi er en lækker blanding med toner fra Mellemøstens krydderier.

Ingredienser:

  • Koriander
  • Spidskommen
  • Sort peber
  • Havsalt
  • Sesamfrø
  • Cayenne
  • Kanel

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.