0
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med
  • Skyl grønt, frugt og krydderurter 
  • Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager 
  • Find alle ingredienser og redskaber frem 

Barbecue kylling

  • Tænd ovnen på 200 grader, varmluft.
  • Læg kyllingebrysterne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Pensl dem med olie, og krydr med barbecuekrydderi, salt og peber.
  • Bag kyllingen i ovnen i 20–25 min., til den er gennemstegt.
  • Lad kyllingebrysterne hvile et par minutter, og skær dem derefter i skiver eller i mindre stykker.

Salat

  • Hæld sorte bønner i en sigte over vasken, skyl dem, og lad dem dryppe af.
  • Skræl gulerødderne, og snit gulerødder og spidskål fint.
  • Kom spidskål, gulerødder, sorte bønner og majs i en stor skål, og bland det sammen.

Dressing

  • Rør græsk yoghurt, mayonnaise, citronsaft og chilisovs sammen til en dressing.
  • Smag til med salt.
35 min.
Anretning
  • Vend dressingen sammen med salaten, eller servér den ved siden af.
  • Anret salaten, og top med den skårne kylling.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

BBQ-krydderi / Rub indeholder: 

25% paprika, 20% gule sennepsfrø, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% sort peber 5% oregano, 5% cayenne, 5% korianderfrø, 5% fennikelfrø, 5% røget paprika

Fif: blander du denne krydderiblanding med lidt muscovado eller brun farin, ketchup, æbleeddike og Worcestershire sauce så har du en fantastisk BBQ sauce.