Bring en gryde med rigeligt, letsaltet vand i kog.
Pisk brun miso sammen med lidt salt, og pisk den derefter ud i 1-2 spsk. koldt vand. Stil den til side.
Tag en ny gryde. Kom 2 dl vand pr. person i med halvdelen af shichimi togarashi-krydderiet, kødet og fonden fra kødet, og bring det hele i kog.
Imens skrælles og skæres ingefæren i tynde skiver, og kommes i gryden. Lad det hele småsimre i 5 min.
Skum evt. suppen af undervejs.
Imen suppen simrer, renses og skylles pak choy. Skær den i halve eller kvarte alt efter størrelse.
Pil og hak rødløget i meget fine tern, og kom dem i en skål.
Kog nudlerne i 2-3 min. i gryden med kogevandet, til de er møre.
Blancher Pak choy med i gryden det sidste minut.
Hæld vandet fra, og vend det hele sammen med lidt sesamolie eller olie.
Sæt til side, og hold det lunt under låg.
Tag kødet op af suppen, og hold det lunt.
Pisk misoen ud i suppen, bring den til kogepunktet, og sluk.
Smag på suppen, juster med salt, sukker og evt. lidt eddike, og bring i kog. Imens trækkes kødet ud i mindre stykker ved hjælp af 2 gafler.
Kom nudler i store dybe suppeskåle, og anret kød og blancheret pak choy oven på.
Hæld den brandvarme suppe over.
Top med tangsalat og finthakket rødløg. Kom evt. lidt ekstra shichimi togarashi-krydderi hen over.
Shichimi tôgarashi blev oprindeligt solgt som urtemedicin i det 17. århundrede, shichimi togarashi (der bogstaveligt talt betyder "syv smags chilipeber") er en krydret-velsmagende blanding af groft malet chili plus forskellige ingredienser afhængigt af regionen, producenten og kokken der blander den. Nogle japanske sælgere tilbyder endda tilpassede blandinger. Foruden chilen inkluderer typiske ingredienser sansho eller Sichuan-peber, tørret citrusskal, sesamfrø, birkes, hampefrø, ingefær, hvidløg, shiso og noritang.
Vores indeholder:
Shichi-mi tôgarashi indeholder: 10% tørret mandarinskal, 5% tørret orangeskal, 5% tørret ingefær, 10% sanshô peber (alternativt sechuan peber), 5% sort peber, 10% ristet sesam, 10% hvide birkes, 20% chili pulver, 10% sort sesam, 5% hvidløgspulver, 10% tørrede tangflager.
Miso
- umamibomben der kan peppe enhver ret op!
Miso stammer fra Japan og er en fermenteret paste lavet på brune ris eller sojabønner.
Miso er karakteriseret med en enestående evne til at bidrage med unik dybde og umami til smagsprofilen i mange retter.
Kundekommentarer ()