Pommes Bo: Start med kartoflerne da de skal have 1 time: Del kartoflerne i 4 - ligesom du deler et æble. Skær midten ud, ligesom du fjerner kernehuset fra et æble. Saml kartoflen igen og lige inden du sætter det fjerde stykke på, kommer du salt, rosmarin og 1 tsk. smør ind i "hullet". Saml kartoflen og tryk den sammen med hænderne, så den får sin oprindelige form. 2 lag stanniol vikles stramt rundt om kartoflen. Kartoflerne skal have ca. 1 time i en 180 grader varm ovn eller på grillen.
Fisk: Skær fisken i 6 pæne portionsstykker og krydr med salt og peber (de halestykker du får tilovers, lægger du ovenpå de mindste stykker). Kom friskklippet purløg ind på midten af fisken og rul serranoskinken udenom så den sidder stramt. Læg fiskerullerne i et ildfast fad.
Grillet salat: Skyl salaten og skær stokken af tæt ved bladene i et vandret snit, så salathovedet kan stå i en lille portionsskål. Kom lidt olie i bunden af skålen, luk bladene op og hæld en spsk. blanding af fiskesennep, akaciehonning og olie ind i salathovedet.
Ved grillen: Tænd grillen, anret den til indirekte varme og sæt fadet med fisken på. Fisken skal have ca. 15 minutter, se efter at den bliver perlemorsklar. Når der er 5 minutter tilbage af grilltiden sætter du salaten på. Den er klar, når de øverste blade er krøllede og lysebrune i spidsen.
Ved bordet: Server fiskerullerne med kartoflerne og den grillede salat. Brug eventuel lidt af fiskesennep/honningblandingen på kartoflerne.
Velbekomme
-Meyer
Kend din fisk: Mørksej
GASTRONOMISK
Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars.
Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.
SUNDHED
Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.
Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK
Grov Fiskesennep indeholder:
65% gule sennepsfrø, 30% brune sennepsfrø og 5% gurkemeje
Kommentarer og forslag til opskriften