
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Skær løg og hvidløg i mindre stykker.
Kom 1 tsk. olie pr. person i en varm gryde, og svits løg og hvidløg i olien i 2-3 min. Kom herefter oksekød deri, og svits i ca. 3 min., eller indtil kødet er brunet.
Derefter tilsættes moussaka-krydderi, tomatpuré og de hakkede tomater. Smag til med salt og peber. Lad sovsen simre, imens grøntsagerne tilberedes.
Skær aubergine og de søde kartofler i tynde skiver. Smør et ildfast fad med olie eller beklæd fadet med bagepapir.
Skræl gulerødderne, og skær dem i stave til gnavegrønt. Sæt gulerødderne klar i en skål til servering.
Kom det halve af kødsovsen i bunden af fadet, og drys med 1/3 af den revne ost. Kom herefter halvdelen af de søde kartofler og aubergineskiver ovenpå.
Kom den sidste halvdel af kødsovsen på aubergine- og kartoffelskiverne, drys derefter med endnu 1/3 af den revne ost, og kom til sidst den sidste halvdel af grøntsagerne ovenpå. Slut af med at drysse med det sidste ost.
Sæt moussakaen i ovnen i 25-30 min.
Server moussaka sammen med gnavegrønt.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften