
Del fisken i mindre, mundrette stykker. Vend dem rundt i Murgh Makhani krydderiblandingen sammen med fløden. Tilsæt fintrevet ingefær, hakket hvidløg (brug det halve her), fintrevet skalotteløg samt saften af citronen. Lad fisken marinere i 5-10 min., gerne længere, hvis du har god tid.
Snit blomkålen i en foodprocessor, eller riv den på den grove side af et råkostjern, så den bliver til "ris". Blomkålsrisene kan evt. overhældes med kogende vand et par minutter inden servering, og drænes inden anretning.
Blomkålsrisene kan også spises rå, som de er.
Læg fisken (marinaden skal med) i en gryde med tætsluttende låg, tilsæt flåede tomater, og rør forsigtigt rundt. Kog op. Kom låg på, og lad retten simre i 2-3 min. ved svag varme. Lige før servering røres 10 g koldt smør pr. person forsigtigt i, og der smages til med salt.
Serveres i separate skåle.
Velbekomme!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften