Aioli: Kom æggeblommerne i en skål sammen med et lille nip salt og pisk den hvide og ”seje”. Rør senneppen i og tilsæt så neutral olie i en tynd stråle under konstant piskning til det er blevet til en tyk og cremet mayonnaise. Pres 1 fed hvidløg ned i og smag til med salt.
Paella: Pil 1 fed hvidløg og hak det fint. Rens champignonerne og skær dem i tynde halve skiver. Skær chorizoen i fine små tern. Varm lidt olie op i en tykbundet stegepande og rist hvidløg, champignoner og chorizo af til det begynder at tage lidt farve. Kom tomaterne ved og lad væden koge væk. Rør risene i og sauter dem med 1 min. Kom vinen ved, lad det boble af og rør fonden i. Skru ned for varmen og lad retten simre sagte i 15 min. til de er lige knapt møre. Skyl og rens imens jomfruhummerne og dup dem tørre. Rør godt rundt i paellaen, smag til med salt og peber og læg hummerne dekorativt i overfladen. Læg låg på og lad det simre yderligere 4-5 min. til hummerne lige er møre. Hak persillen groft, drys dem over retten og server straks.
Server retten med masser af sprøde flutes og en stor skål grøn salat til.
Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.
Om Chorizo picante:
Spanske Louis Gil laver økologisk charcuterie fra allerøverste hylde og det gælder også hans chorizo. Den krydrede chorizo af spansk svinekød og spæk er tørret i hesteskoform og har en intens, rød farve, en aromatisk duft og en fyldig, stærk smag.
Denne super smagsfulde chorizo kommer fra familie virksomheden Luis Gil i Rioja i det nordlige Spanien. Familiens oldemor Marie startede fremstilling af charcuterie i 1920'erne, og hun solgte hendes produkter på det lokale marked. Sønnen Luis videreførte traditionerne og professionaliserede virksomheden. Den nye generation har investeret i omlægningen af egen svinefarm med økologiske svin, som danne grundlag for disse sublime Produkter.
Kommentarer og forslag til opskriften