0
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med
  • Skyl grønt, frugt og krydderurter.
  • Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager.
  • Find alle ingredienser og redskaber frem. 

Nori tacos

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Riv 90 g blomkål pr. person på et rivejern, så det får konsistens som ris (blomkålsris).
  • Skær resten af blomkålen (den som skal bruges til tilbehør) i mundrette buketter.
  • Klip hjørnerne af nori-tangpladerne.
  • Fordel flødeosten på en tangplade pr. person, men lad ca. 1 cm langs kanten være fri.
  • Fordel blomkålsris oven på flødeosten, og pres det let fast. Drys med salt og peber.
  • Pensl bagsiden af tangpladerne med olivenolie.
  • Sæt dem i spænd mellem to bageforme, så de holdes let buede, og bag dem i ovnen.

Tilbehør

  • Fordel blomkålsbuketterne på en bageplade med bagepapir. Drys med salt og peber.
  • Bag både tangplader og blomkålsbuketterne i ovnen i ca. 15 min., til tangpladerne er sprøde i kanten, og blomkålen er mør.

Laks

  • Skær skindet af laksen og skær fisken i tern. Vend den sammen med teriyakisauce.
  • Steg laksen på en pande ved middelvarme i 3–4 min. Krydr med salt og peber.

Chilidressing

  • Rør græsk yoghurt og sriracha sammen. Smag til med salt.
30 min.
Anretning
  • Fyld nori-tacos med laks og lidt af dressingen.
  • Brug resten af dressingen som dip til blomkålsbuketterne.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.