
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt en stor gryde godt saltet vand over til nudler.
Tilsæt nudlerne, når vandet koger.
Kog nudlerne efter anvisning på pakken, men tilsæt pak choy 1 minut før nudlerne er færdige (Se næste punkt). Sluk, og hæld vandet fra.
Pil og rens hvidløg, forårsløg og pak choy.
Hak hvidløget fint.
Skær forårsløg i stykker på ca. 1 cm. Hold den hvide og den grønne del af forårsløget adskilt. Gem den grønne del i en skål indtil servering.
Del pak choy i kvarte eller halve alt efter størrelse.
Hak peanuts groft, og gem dem i en skål indtil servering.
Sæt en stor pande eller wok over ved middelhøj varme, og kom godt med olie på.
Når olien er varm, tilsættes 2/3 del af krydderiet sammen med hvidløg og den hvide del af forårsløget.
Steg i 1 minut, til det begynder at dufte. Hæld det i en skål, og sæt det til side.
Tilsæt kødet til samme pande med lidt ny olie med resten af krydderiet, salt og peber. Steg det i ca. 3 min, sluk og lad stå.
Hvis du endnu ikke har tilsat pak choy til nudlerne, så start med det, og lad dem koge med i 1 minut.
Kom nudlerne med pak choy og løg/hvidløg incl. den krydrede olie fra før over på panden til kødet, og tænd på højeste varme.
Vend rundt, og når retten begynder at syde, tilsættes 1 spsk. soya og 1 tsk. eddike pr. person samt lidt vand. Vend godt rundt, så det hele bliver fordelt.
Smag til med ekstra soya, eddike, salt og peber.
Server straks de varme nudler, og drys hakkede peanuts og forårsløgstoppe henover.
Kimchi krydderiblanding indeholder:
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften