
15-30 minutter inden du starter skal du tænde for ovnen på 200 grader.
Ojja er libanesisk, og er deres svar på en shakshuka. Denne krydrede, rige tomatsovs, der ofte serveres med enten æg, rejer eller som her med krydret pølse, er blevet en favorit hjemme hos os.
Rens og skær rød peberfrugt i grove tern, og skræl og skær 1/4-1/2 rødløg pr. kuvert i fine tern.
Du kan evt. skære noget af peberfrugten i stave.
Tag en stor pande, der også kan komme i ovnen, og tænd for varmen på fuld hammer.
Kom olie på, og skru ned.
Steg først pølserne i 2 min., og vend dem undervejs. Tag pølserne af panden.
Tilsæt krydderiblanding, og sauter i 30 sek., inden du tilsætter hakket løg og peberfrugt. Sauter i cirka 1 minut.
Hæld de hakkede flåede tomater ved, skru op, og rør rundt.
Smag til med salt, peber, eddike og sukker.
Kom pølserne ned i tomatsovsen, der står og simrer.
Placer panden i ovnen, hvis panden er ovnfast. Dæk ellers panden til med låg eller alufolie. og lad retten småsimre 5-6 min. på komfuret.
Bland en dressing af lige dele olivenolie og eddike, og smag til med salt, sukker og peber.
Skær æblerne i tynde både, og vend dem op i dressingen.
Skyl babyspinaten, og vend den rundt med æble og dressing.
Kom bollerne i ovnen, og bag dem efter anvisning på pakken.
Kig samtidig til Ojja-panden i ovnen.
Server panden på midten af bordet på en bordskåner.
Server salaten, og nyd hele baduljen med en lun bolle til.
Mezze-krydderi er en lækker blanding med toner fra Mellemøstens krydderier.
Ingredienser:
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften