
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Snit spidskålen fint.
Pisk æg, kikærtemel, grøntsagsbouillon, soya, 1/4 tsk. bagepulver pr. person og peber efter smag sammen til en lind dej.
Varm en pande op med 1/2 tsk. olie pr. person.
Kom det snittede spidskål i dejen, og rør det godt sammen. Hæld 1/2 tsk. olie på panden, og del dejen op i det antal personer, som du laver retten til. Kom dej til 1 portion på panden. Husk at få lidt af den våde masse med på panden, da det er med til at få omeletten til at hænge sammen. Steg i 4-5 min. på hver side. Gentag til al dejen er brugt. Du kan også vælge at stege på 2 pander, hvis det skal gå lidt hurtigere.
Hold evt. de stegte okonomiyaki lune i ovnen ved 50 grader, mens de andre steges.
Rør mayonnaise sammen med tomatpuré og chilipulver efter smag.
Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde stave.
Hak purløg fint til pynt.
Spis kålomeletten toppet med chilimayo, purløg og sesamfrø, og spis gulerodsstave til.
OBS. Opskriften er oprindeligt lavet med forårsløg, men disse er blevet erstattet af purløg.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften