0
Oksespidstbryst med nye kartofler, stegt spidskål og røget yoghurtcreme

Oksespidstbryst med nye kartofler, stegt spidskål og røget yoghurtcreme

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.


Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kartofler
1 min.
Kog kartoflerne

Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge.

Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.

yoghurt naturel 0,5%røget paprika
5 min.
Krydr yoghurten

Hæld yoghurten i en skål, og krydr godt med salt og røget paprika.

spidskålcitron
10 min.
Steg kålen

Riv kålen af stilken og derefter i mundrette stykker.

Sæt en pande over ved høj varme. Når den er rygende varm, steges kålen i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 3 min., indtil den har fået godt med farve og er blevet mør. Man kan med fordel stege kålen over flere omgange, hvis man laver mad til flere. Vend den stegte kål med lidt citronsaft, salt og peber lige før servering.

sous vide oksekød
20 min.
Steg kødet

Skær kødet i ca. 2 cm. tykke skiver.

Varm en pande op ved høj varme.

Når panden er rygende varm, steges kødet i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 2 min. på hver side, indtil det har fået godt med farve og er blevet gennemvarmt. 

Varm evt. væden fra kødposen i panden, så den bliver varm og overfør efterfølgende væden til den saltede yoghurt.

30 min.
Anretning

Servér kødet med kål, kartofler og yoghurt.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
590 kcal
Fedt:
29,6 g
heraf mættede fedtsyrer:
7,4 g
Kulhydrat:
41,7 g
heraf sukkerarter:
6,6 g
Kostfibre:
6,7 g
Protein:
36,2 g