
Pil løget, skær det i skiver, og kom dem over i en skål med vand, så den stærke smag af løg kan udvandes lidt.
Kom 1/2 dl vand og 1/2 mel pr. 2 personer i en skål sammen med krydderiblandingen og et skud salt. Rør godt rundt og tilsæt lidt vand, hvis dejen er for tyk. Den skal være lidt tykkere end en pandekagedej.
Ca. 10 min. før servering presses løget for vand i en sigte, og blandes i dejen.
Varm en pande op ved middelhøj varme. Hæld olie i, indtil det lige dækker bunden af panden.
Lav skefulde af løgdejen, og steg dem på panden i ca. 2 min. på to sider, indtil de har fået en gylden overflade.
Krydr med salt og peber.
Skyl agurken, og riv den på den grove side af et rivejern. Pil hvidløget, og riv det på den fine side.
Skyl mynten, afdryp den for vand, og hak bladene groft.
Bland mynte, yoghurt og halvdelen af hvidløget, og krydr med salt. Vend agurk i yoghurten lige før servering.
Kom flåede tomater, kikærter og resten af hvidløget i en kasserolle, og bring det i kog.
Smag til med salt og peber.
Servér bhaji sammen med raita og kikærter.
Onion Bhaji krydderimix indeholder:
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften