
Tænd ovnen på 200 grader varmluft 20 minutter inden du går i gang.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kom rodfrugterne på bagepapir, og vend dem med lidt olivenolie, salt og peber. Spred dem ud, og bag dem i 15-20 min., indtil de har taget godt med farve og er møre.
Krydr fisken med lidt salt. Kom fisken (med skindsiden nedad) i et ovnfast fad med lidt olivenolie i bunden.
Hak ramsløg fint, og gem ca. halvdelen til salaten. Hak mandler groft, og vend dem med den anden halvdel ramsløg, skal og saft af halvdelen af citron, samt lidt salt og peber.
Fordel blandingen ovenpå fisken, og bag i ca. 10 min.
Skyl og riv salaten i grove stykker. Skær agurk ud i mundrette bidder.
Bland en dressing af yoghurt, lidt fintrevet citronskal, citronsaft, salt og peber.
Vend agurkestykkerne med dressingen, og fordel blandingen ovenpå salaten. Top med det sidste ramsløg.
Server de ovnstegte rodfrugter med fisken og den cremede agurkesalat. Velbekomme.
NB. På billedet er der brugt kullerfilet, men i denne uge modtager du ørred.
Ramsløget findes helt naturligt i mange danske skove, typisk fra midt marts til maj. Vi kan vi derfor kun anbefale, at du stikker et smut i skoven og plukker ramsløg til et par omgange mere, når du har spist denne portion. Du kan både bruge bladene og selve løget, som gror under jorden.
Ramsløg gror oftest som store, brede områder i bunden af særligt løvskov, men du kan også være heldig at finde dem i parker. Ramsløg kan godt lide, at jorden er fugtig. Pluk forsigtigt de blade du skal bruge, så der både er nok til andre og til næste år.
OBS!! Vær opmærksom på, at ramsløget kan forveksles med den giftige liljekonval, høsttidløs og dansk arum. Ramsløget kan dog genkendes på både smagen og den kraftige duft af hvidløg, som ingen af de andre planter har. Er du i tvivl, så lad dem stå.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften