0
Ovnbagt torskefilet svøbt i timian/citron med tomatsauce og svampesauté

Ovnbagt torskefilet svøbt i timian/citron med tomatsauce og svampesauté

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Sauce: Skinke og skalotteløg skæres i småstykker og svitses i lidt olie i en gryde. Tilsæt tomaterne, der er skåret i kvarte, tomatkoncentrat, bouillon, 2 dl vand og lidt timian. Lad det hele simre i ca. 10 min. Smag til med lidt sukker, salt og peber og blend til sidst saucen.

Fisk: Skær fisken i portionsstykker. Svøb: Blend 1 spsk. friskhakket timian med skallen fra en 1 usprøjtet citron (riv den gerne groft). Placer fisken i et ovnfast fad og drys blandingen over fisken - eller vend fisken deri - og top med en lille smørklat på hvert fiskestykke. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i ca. 12 min. Lad fisken hvile tildækket i 5 min. før servering.

Sauté: Rens svampene og rist dem på en varm pande i lidt olie. Krydr dem med soyasauce eller salt.

Server sammen med frisk pasta, ris eller kartofler.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.