
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kom spelten i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad den koge stille og roligt under låg i 12-15 min., indtil den er mør.
Hak kødet med en ske eller med en kniv, så det bliver ekstra findelt.
Varm en pande op ved høj varme. Når panden er rygende varm, steges kødet i 1/2 spsk. olie pr. person, så det får godt med farve. Når kødet er gennemstegt, slukkes for varmen.
Skær løg og hvidløg i tynde skiver.
Pluk bladene fra stilken på basilikum.
Pil kålbladene fra hinanden, og anret dem i skåle til hver person, du laver mad til.
Varm en anden pande op ved høj varme, og steg spejlæggene sprøde i 1/2 spsk. olie pr. person.
Krydr med salt og peber.
Varm kødet op igen og tilsæt hoisin, fiskesauce, hvidløg, rødløg, basilikum og chiliflager (pas på - de er stærke!).
Bland det godt rundt, indtil basilikummen er faldet sammen.
Smag til med salt og evt. lidt sukker.
Fordel spelten i skåle på kålbladene. Anret pad krapow og spejlæg sammen med.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften