
Rødløgene skæres i både og sauteres i en gryde med lidt olie. Tilsæt rødvinseddike og lad retten koge til eddiken er væk. Tilsæt herefter 1 bundt snittede forårsløg, sukker og smør. Smag retten til med salt og peber.
Tilberedning ved havtaskehale:
Havtaskehalen har et kraftigt rygben. Skær ned langs ryggen på begge sider af rygbenet. Så du har to fileter. På kødet sidder der en kraftig hinde, der skal fjernes . Læg fileten med ryggen nedad. Tag en skarp og fleksibel kniv. Hold fast i hinden ved den tynde ende og skær hinden fri fra kødet.
Tilberedning ved havtaskefilet:
Puds de grå yderste hinder af havtaskefileten med en smal skarp kniv. Du gør det nemmest ved at lægge fileterne med ryggen (siden med hinderne) nedad. Tag en skarp og fleksibel kniv. Hold fast i hinden ved halen (den tynde ende) og skær hinden fri. - pas på ikke at skære for meget af det lækre dyre hvide kød af ! Vær omhyggelig og giv dig god tid.
Skær derefter fileterne i mindre stykker og vikl et stykke bacon om hvert stykke. Krydr med peber og en lille smule salt. Steg dem på en pande i olie i ca. 2 min. på hver side, hvorefter de tages af panden og gerne må hvile i 5 min. inden servering. Resten af baconskiverne steges sprøde og bruges til pynt.
Server retten sammen med kartofler.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften