
Sæt en gryde med saltet vand over at koge
Skrub bederne under vand og skær dem i grove stykker.
Kog stykkerne i ca. 5-10 min., indtil de er møre.
Skyl bulguren under koldt vand i en sigte. Kom den skyllede bulgur i en gryde, og tilsæt vand, så det godt og vel dækker. Kog i 8-10 min under låg ved middel varme. Sluk for varmen og lad bulguren hvile under låg i 5 min.
Hæld 1 spsk. olie pr. person og lidt citronsaft i bulguren og rør godt rundt, så kornene adskilles.
Nødderne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen og gem til senere.
Dræn olivenene for væde og vend dem med rødbederne, mandlerne og 1 spsk. olie pr. person, citronsaft, salt og peber.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden og lad det stege i 1 min ved middelvarme.
Vend fisken om på den modsatte side og steg videre i 30 sekunder. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 1 min på begge sider.
Tag fisken af panden, krydr med citronsaft, salt og peber og servér straks.
Servér fisken med rødbedesalaten og bulguren.
Skagenfoods udvalgte grønne oliven er Nocellara oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften