
Kom spelten i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad spelten koge stille og roligt under låg i ca. 20 min, til den er mør.
Pil forårsløget, og skyl det sammen med bønnerne. Nip bunden fra bønnerne, og skær dem i mundrette stykker.
Tag ærterne ud fra frost, og fordel dem på en tallerken, så de kan tø op. Vend dem med lidt olivenolie, eddike og salt lige før servering.
Kernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.
Kom vand i en gryde, indtil det dækker 1 cm op ad kanten. Kom bønnerne i, og bring vandet i kog med låg på. Lad bønnerne dampe i ca. 5-7 min., indtil de kun giver lidt modstand, når man stikker i dem med en kniv. Vend dem efterfølgende i yoghurten, og krydr med salt og peber.
Læg forårsløg på en tør pande, og varm op til høj varme. Lad løgene branke på to sider, indtil de bliver møre. Tag dem af varmen, og krydr med salt.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie. Læg fisken på panden, og lad den stege i 2 min. ved middelvarme.
Vend fisken om på den anden side, og steg videre i 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 2 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, krydr med salt, og lad den hvile.
Servér fisken med de dampede bønner, spelten, grillede forårsløg og ærter.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften