
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Del kyllingelårene (se video ovenover) i to dele, kom dem i en skål, og krydr dem med salt og peber samt 2/3 af krydderimixet. Vend dem rundt, så krydderiet bliver fordelt ligeligt. Vend kyllingestykkerne i først kikærtemel, dernæst lidt mælk (eller kærnemælk) og til sidst kikærtemel igen. Steg kyllingen i en 200 grader forvarmet ovn i 35-45 min., til den er mør og gylden.
Skræl de søde kartofler, og skær dem i rustikke, mundrette stykker. Skyl dem grundigt i koldt vand. Dræn kartoflerne tørre, og vend dem med de sidste krydderier, salt, peber og 1/2 spsk. god olivenolie pr. person. Kom dem på en (eller 2) bageplade med bagepapir på, og bag dem møre og gyldne i en 225 grader varm ovn. Det tager 25-30 min.
Skræl og snit gulerødder og spidskål fint. Skær appelsinfileter (se video ovenover)ne fra, og pres saften fra resten af appelsinen over gulerødder og spidskål. Pluk og hak koriander. Vend de snittede gulerødder, appelsinfileter (se video ovenover), kål og hakket koriander sammen med 1 tsk. god olivenolie pr. person. Smag til med lidt salt og peber.
Som vist på billedet.
Southern fried chicken spices indeholder:
27% paprika, 20% hvid peber, 13% hvidløgspulver, 6% stødt ingefær, 7% sennepsfrø, 7% løgpulver, 6% sellerisalt, 4% salt, 4% basilikum, 4% timian, 2% oregano.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften