Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd airfryeren på 180 grader eller ovnen på 200 grader varmluft.
Skær skyrbollerne i tern, kom dem i en skål, og vend dem med 1/4 spsk. olivenolie pr. person, oregano og lidt salt. Kom croutonerne i airfryeren eller på en bageplade med bagepapir, og bag dem i 10-12 min., eller indtil de er gyldne i kanten og sprøde. Lad croutonerne køle af.
Skær kyllingebrystfileterne igennem på langs, så du får 4 tynde kyllingefileter. Kom dem i en skål med hvidløgspulver og 1/4 spsk. olivenolie pr. person, og vend det hele godt sammen. Kom kyllingefileterne i airfryerkurven med lidt luft imellem. Tilbered dem i airfryeren eller ovnen i 10-12 min.
Kom kikærterne op i en sigte, skyl og lad dem dryppe af. Kom kikærterne i airfryerkurven eller på en bageplade med bagepapir, og vend med 1/2 tsk. olie pr. person og salt og peber efter smag. Tilbered dem i airfryeren i 10-12 min., eller i ovnen i 12-15 min. Hvis du bruger ovnen kan de sagtens komme ind sammen med croutonerne.
Hak halvdelen af basilikum fint. Hak hvidløg fint.
Rør basilikum, hvidløg, dijonsennep og følgende pr. person sammen til en vinaigrette: 1/4 spsk. olivenolie, 1/4 tsk. hvidvinseddike (eller anden lys eddike), 1/4 tsk. flydende honning, et nip salt og peber efter smag.
Halvér cherrytomaterne. Pil rødløget, og hak det fint. Skyl spinaten godt. Bland cherrytomater, rødløg, spinat, resten af basilikum og croutoner sammen, og vend med vinaigretten.
Skær mozzarella i skiver, eller bryd den ud i stykker.
Fordel salaten på et fad eller i en skål, top med mozzarella og drys med friskkværnet peber og salt (gerne flagesalt).
Michelle Kristensen fortæller om hendes skyrboller:
Det er en af de mest populære opskrifter jeg har lavet – min MK skyrboller. Grunden? Fordi de er meget rige på protein og fattigere på kulhydrater sammenlignet med den normale grovbolle. Hvor den normale grovbolle indeholder pr 100 gram ca. 249 kcal, 44 gram kulhydrat og 8.4 gram protein så indeholder en MK skyrbolle pr. 100 gram ca. 154 kcal, 12 gram protein og 7.2 gram kulhydrater.
Med andre ord får du en bolle som er laverer på kulhydrater og højere på proteiner. Og så smager de virkelig lækre!
Jeg bruger dem til alt fra morgenboller til sandwichbrød, toastbrød og burgerboller.
Kundekommentarer ()