0
Pasta med aubergine, bacon, mozzarella og stegte pak choy

Pasta med aubergine, bacon, mozzarella og stegte pak choy

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

rigatoni, 50% fuldkorn
1 min.
Kog pastaen

Sæt en gryde over med rigeligt vand og et skud salt til pastaen. Kog pastaen efter anvisning på pakken.

auberginehvidløgpak choy
1 min.
Ordn grønt

Skær aubergine i grove tern på ca. 1x1 cm. Kom lidt salt på, og lad dem ligge i en si, så den bitre væde kan trænge ud.

Pil og hak hvidløget fint.

Snit pak choy groft.

 

 

bacon i ternPorchetta krydderiflåede tomater
5 min.
Tomatsovs

Sæt en gryde over på middel varme. Tilsæt lidt olivenolie, og steg baconen sprød i 2-3 min.

Fjern det overskydende salt fra auberginerne med hænderne. Kom auberginerne op til baconen, og steg, til de er gyldne i yderligere 1-2 min. Hvis det bliver for tørt, tilføjes lidt ekstra olivenolie.

Kom halvdelen af hvidløget ved sammen med porchettakrydderiet. Steg i yderligere 1 minut, inden du tilsætter de hakkede tomater. Skru ned, og lad sovsen stå og småsimre i et par minutter.

pak choyhvidløg
11 min.
Steg pak choy's

Sæt en pande over ved middelhøj varme. Kom olie ved, og steg resten af hvidløget, til det begynder at dufte efter ca. 1 minut. Kom pak choy på sammen med lidt salt, og steg i ca. 3 min. Rør i panden engang imellem.

frisk mozzarella
13 min.
Mozzarella

Smag tomatsaucen til med salt, peber og evt. sukker imens pak choy steger. 

Dræn mozzarellaen. Du kan nu enten vælge at skære den i tern og komme ned i tomatsovsen, eller skære skiver og servere ved siden af med lidt olivenolie, salt og peber. 

Hvis du kommer det i gryden, så vend rundt, så det fordeler sig. Kom låg på, og lad osten smelte. 

20 min.
Servering

Server straks den skønne pasta med tomatsovs og stegte pak choy til – buon appetito!

Bonusinfo

Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.

Pastaen er lavet afhelt klassisk med 100% Italiensk økologisk durumhvede, med en andel på 50% fuldkorns durumhvede, der giver fuldkorn og fibre og dermed en mere smagfuld pasta, men stadig med den klassiske pastasmag og bid.

Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.

Rigatoni: (riga= rille, -oni betyder stor på italiensk)

Store pasta rør med riller, den variant som bedst og maksimalt fanger og holder på pastasauce og tilbehør.

Oprindelse er fra de Sicilianske retter og det er en af Syditalienernes mest elskede pastavarianter.

 (* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)

Bonusinfo

Porchetta krydderi indeholder: 

Timian, fennikelfrø, rosmarin, hvidløg, salvie, sort peber, havsalt - lige dele af hver

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?