
Sæt vand med rigeligt salt over at koge til pastaen.
Pil løget, skyl selleri, fennikel og squash, og hak det hele fint.
Skyl basilikum grundigt, pil bladene fra stilken, og gem dem til anretning.
Kog pastaen som angivet på pakken.
Varm en pande op ved middel varme.
Sautér selleri, fennikel, løg og squash i 1 spsk. olie pr. person i ca. 5 min. under omrøring, indtil det begynder at blive gennemsigtigt. Det må ikke tage farve.
Kom pastaen i panden med grøntsagerne, og gem kogevandet.
Kom lidt af kogevandet fra pastaen og halvdelen af smørret i panden, og rør det godt rundt over lavt blus i ca. 4 min. Bunden af panden skal hele tiden være dækket med væske.
Sluk for blusset, tilsæt resten af smørret, og riv osten ned i panden. Vend det godt rundt, og tilfør lidt mere af kogevandet fra pastaen. Rør det godt rundt, smag til med salt og peber, og servér straks.
Fordel pastaen i dybe tallerkener, og top med basilikum og lidt olivenolie.
Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i den Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.
Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.
Spaghetti:
Klassikeren og pastavariant nr. 1 som den mest elskede og brugte af alle pastavarianter.
(* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)
Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.
Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.
Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.
Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften