0
Rigatoni i cremet squash sovs med sprødstegt spætte

Rigatoni i cremet squash sovs med sprødstegt spætte

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

squashløg
1 min.
Riv grøntsagerne

Riv squashen og løget på den grove side af et rivejern.

10 min.
Steg grøntsagerne

Varm en stor gryde op ved middelhøj varme.

Steg squash og løg i 1/2 spk. olie pr. person i ca. 10 min. under jævnlig omrøring.

rødspættefilet
15 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved høj varme.

Vend fisken i hvedemel, og steg den i 1 min. på hver side i 1/2 spsk. olie pr. person, indtil den er blevet helt gylden på begge sider.

Krydr fisken med salt.

rigatoni, 50% fuldkorn
20 min.
Kog pastaen

Kog pastaen som angivet på pakken.

fløde 9%
20 min.
Rør sovsen

Riv hvidløg.

Tilsæt 1 tsk. hvedemel pr. person, krydderiblandingen og revet hvidløg til de stegte grøntsager, og rør godt rundt i ca. 1 minut.

Hæld fløden i, og lad sovsen simre, til den bliver cremet.

Tilsæt pastaen, og rør godt rundt. Hæld evt. lidt af kogevandet fra pastaen i, hvis sovsen bliver for fast.

Smag til med salt, peber og lidt eddike.

30 min.
Anretning

Fordel pastaen i dybe tallerkener, og anret fisken henover.

Bonusinfo

Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.

Pastaen er lavet afhelt klassisk med 100% Italiensk økologisk durumhvede, med en andel på 50% fuldkorns durumhvede, der giver fuldkorn og fibre og dermed en mere smagfuld pasta, men stadig med den klassiske pastasmag og bid.

Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.

Rigatoni: (riga= rille, -oni betyder stor på italiensk)

Store pasta rør med riller, den variant som bedst og maksimalt fanger og holder på pastasauce og tilbehør.

Oprindelse er fra de Sicilianske retter og det er en af Syditalienernes mest elskede pastavarianter.

 (* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)

Bonusinfo

Herbes de Provence indeholder:

  • Rosmarin
  • timian
  • oregano
  • sar
  • bønneurt
  • basilikum
  • laurbærblade. 

Herbes de Provence er en klassisk blanding af krydderurter der anvendes på tværs af lande ved Middelhavet. Det er ofte brugt i supper, gryderetter eller til fiskeretter, såsom bouillabaisse. Herbes de Provence opstod i Provence-regionen i Frankrig, men dens mangfoldige smag har gjort den til en byggesten i mange køkkener. 

Næringsindhold pr. person:

Energi:
496 kcal
Fedt:
21,6 g
heraf mættede fedtsyrer:
5,1 g
Kulhydrat:
40,2 g
heraf sukkerarter:
7,6 g
Kostfibre:
2,6 g
Protein:
34,1 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?