0
Pasta puttanesca med kuller

Pasta puttanesca med kuller

Alexandra Bækgaard
Opskriften er udviklet af:
Grøn Hverdag by Alexandra Bækgaard
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

First thing's first!
  • Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Fremgangsmåde

Tomatsovs

  • Pil og snit løg og hvidløg fint
  • Skær aubergine i små tern og kasser stilken
  • Skær fennikel i små tern 
  • Varm en god sjat olivenolie i en stor pande eller i en gryde på middel varme og steg aubergine, fennikel, løg, hvidløg, chiliflager og oliven i ca. 6-7 minutter
  • Tilsæt flåede tomater, eddike, salt og peber og lad simre i 15 minutter
  • Pluk basilikum og vend i saucen til sidst

Pasta

  • Kog pastaen som angivet på posen og vend i saucen lige inden servering

Fisk

  • Del fisken i portionsstørrelser, og steg dem på en pande i lidt olie med skindsiden nedad først, til den er tilberedt.
  • Vend fisken, og giv de sidste 30 sek. på "kødsiden", til fisken har en fin mælkehvid farve, og er lun i midten.
Anretning

Anret som vist på billedet - med friskrevet parmesan over

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i den Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.

Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.

Spaghetti:

Klassikeren og pastavariant nr. 1 som den mest elskede og brugte af alle pastavarianter.

 (* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
1032 kcal
Fedt:
69 g
heraf mættede fedtsyrer:
11,2 g
Kulhydrat:
84,4 g
heraf sukkerarter:
24,7 g
Kostfibre:
10,7 g
Protein:
18,3 g
Salt:
3,5 g