Aftensmad
Søndag: Bagt laks med ovnbagte rodfrugter og dip
Mandag: Omelet med ovnbagte rodfrugter
Tirsdag: Burger med frisk coleslaw
Onsdag: Chopped burger burrito
Morgenmad (hvis tilkøbt)
Skyr med hjemmelavet banangranola (OBS: Kun råvarer til 2 pers. i 3 dage)
Dette skal preppes søndag:
Ovnbagte rodfrugter x 2 dage
Hvidløgs-dild Dip x 2 dage
Spidskål og gulerødder til coleslaw x 2 dage
Dressing til coleslaw x 2 dage
Hjemmelavet banangranola (sovs og fyld) x 3 dage
Samlet mealprep tid: Ca. 2 timer
(15332,15334,15335,15336,15337,15339)
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skræl de søde kartofler og rodfrugterne, og skær dem i samme størrelse som fritter. Kom olivenolie og salt over, fordel rodfrugterne på 2 til 3 bageplader beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i 30-40 minutter.
Gem 185 gram (tilberedt vægt) af de bagte søde kartofler og gulerødder i køleskabet i en bøtte. De skal bruges til omeletten i morgen, mandag.
Hvis du skal spise med det samme, spises de resterende rodfrugter i aften, søndag.
Ellers fordeles rodfrugterne i to portioner, og kommes i køleskabet.
Hak hvidløg fint og rør sammen med de øvrige ingredienser til dippen.
Fordel dippen i to bøtter og kom den i køleskabet.
Rør alle ingredienserne til coleslawdressingen sammen.
Kom dressingen i en bøtte og sæt den i køleskabet til på tirsdag og onsdag
Skræl gulerødderne, skær gulerødderne i tynde skiver og snit spidskålen fint.
Kom grøntsagerne i en bøtte og kom den i køleskabet til på tirsdag og onsdag
Tænd ovnen på 125 grader varmluft.
Sovs: (Banan, dadler, vand, peanutbutter)
Fjern stenene fra dadlerne, og blend ingredienserne til sovsen sammen til en ensartet masse.
Rør sovsen sammen med ingredienserne til fyldet, og fordel det på en bageplade beklædt med bagepapir.
Fyld: (Hørfrø, solsikkekerner, mandler)
Bag granolaen i ovnen i 90-150 minutter alt efter hvordan din ovn bager. Rør rundt i granolaen hvert 15. minut. Det er vigtigt, at du bager granolaen, til den er helt knasende, for hvis den stadig er lidt blød, kan den ikke holde sig så længe pga. for høj vandaktivitet. Den smager også bedst helt sprød.
Lad granolaen køle af og opbevar den i en stor lufttæt beholder eller fordel granolaen i 6 mindre beholdere, så du nemt kan snuppe det til din morgenmad.
Granolaen kan holde sig i op til 30 dage.
Fordel skyr i 6 mindre beholdere. Kom dem derefter i køleskabet, så du nemt kan tage en beholder ud af køleskabet om morgenen, toppe med granola og spise med det samme eller tage den med på farten om morgenen.
Kommentarer og forslag til opskriften