0
Peberfrugter med linsefyld
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Vinter
Tilberedningstid:
50 minutter
Opskriftstype:
Slankemad
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

Tænd ovnen på 175 grader, varmluft. 

røde linsergrønne linser fra Puyknoldsellerigulerødderchampignonsløghvidløgsoltørret tomat tapenadeflåede og hakkede tomaterMK linsefyld krydderi
1 min.
Linsesovs

Riv gulerødder (50 g. pr. person) og knoldselleri på den grove side af rivejernet. Skær champignonerne ud i tern, skyl linserne i koldt vand, og lad dem dryppe af i en sigte.

Snit løg og hvidløg fint, og steg dem på en pande i 1 spsk. olivenolie pr. person, indtil løgene er klare.

Kom champignon, løg og hvidløg på panden sammen med linserne og de hakkede tomater. Tilsæt krydderier, soltørret tomattapenade og salt og peber efter smag. Lad sovsen stå og simre i 20 min., eller indtil linserne er møre.

rød peberfrugtfrisk mozzarella
15 min.
Peberfrugter

Skær toppen af peberfrugterne, fjern frø og frøstand, og placer peberfrugterne i et ovnfast fad. Fyld dem med linsesovsen. Del den friske mozzarella i lige så mange stykker, som du har peberfrugter, og kom 1 stk. mozzarella ovenpå hver peberfrugt.

Bag peberfrugterne i ovnen i 30 minutter.

30 min.
Tilbehør

Skræl og skær de resterende gulerødder ud til gnavegrønt. Kommes i en skål og gemmes til servering.

50 min.
Anretning

De fyldte peberfrugter serveres med gnavegrønt til.

Bonusinfo

MK linsefyld krydderi indeholder: 50% grøntsagsbouillon, 25% tørret timian, 25% tørret oregano 

Næringsindhold pr. person:

Energi:
745 kcal
Fedt:
30,8 g
heraf mættede fedtsyrer:
6,5 g
Kulhydrat:
73,4 g
heraf sukkerarter:
40,7 g
Kostfibre:
23,7 g
Protein:
32,9 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?