0
Pesto/perlebyg med grønne bønner og ærter

Pesto/perlebyg med grønne bønner og ærter

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Husk at vaske hænderne grundigt, inden du går i gang. Skyl derefter alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk også at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

perlebyg
1 min.
Kog perlebyg

Kom perlebyg i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad den koge stille og roligt under låg i ca. 20 min., indtil den er mør.

basilikumpersillehærvejsosthvidløghasselnødder
3 min.
Lav pesto

Kom persille og basilikum i en skål (gem lidt af urterne til anretning) sammen med hasselnødder, hvidløg, brud af osten og 2 spsk. olivenolie pr. person.

Blend det hele til en pesto, og hæld evt. mere olie i, hvis pestoen ikke er flydende.

grønne bønnerærter i bælgmajskolbercitron
15 min.
Forbered topping

Sæt en gryde med saltet vand over at koge. Kog bønnerne i 5 min. og hak dem efterfølgende i mindre stykker.

Bælg ærterne.

Skær majskornene fra kolben.

Kom først majsene i det kogende vand i 30 sek. Tilsæt derefter ærterne, og lad dem koge yderligere 20 sek.

Dræn vandet fra, og smag det hele til med citronsaft, salt og peber.

25 min.
Bland byg og pesto

Hæld det meste af kogevandet fra byggen, så der stadig er så meget vand tilbage, at det lige dækker bunden af gryden.

Hæld pestoen i byggen (ikke over varme) og rør godt rundt, indtil der dannes en cremet sovs om byggen.

Smag til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Anret perlebyggen i et fad, og top med grøntsager og urter.

Bonusinfo

Bavnhøj osten er fremstillet af komælk. De økologiske landmænd som har køerne græssende i det Midtjyske er meget påpasselige med deres køer. De skal ud i naturen og spise frisk græs for at mælken kan blive så rig på smag som mulig i denne faste ost. Det økologiske mejeri har ostemesteren Bjarne som sikrer at fremstillingen foretages efter de bedste håndværks principper. Når osten er saltet og formodnet på mejeriet færdigmodnes den på GRAND fromages affinageri. Osten har en fin rund smag, med noter fra lagringen.

Velegnet som smagsforstærker og gratinering af fisk, grøntsager og kartofler, samt i salater.

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?