0
Pita med chili og panko-stegte "fiskefingre" med peanut-satésauce

Pita med chili og panko-stegte "fiskefingre" med peanut-satésauce

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

gulerødderagurktomater
1 min.
Grønt tilbehør

Tænd ovnen på 225-250 grader, hvis du vil varme pitabrødene i ovnen.

Skyl alle grøntsager grundigt. Skræl og riv gulerødder. Skær tomat og agurk i tern, krydr dem med salt og peber, og vend gulerod, tomat og agurk med lidt lys eddike, salt, peber og sukker. Lad det trække til senere. 

kokosmælkpeanutbuttersaté krydderi (Satay)
5 min.
Peanut-satésauce

Kog kokosmælk op med peanutbutter og krydderiblanding. Kog ind til en cremet konsistens, og smag til med salt, peber og sukker. Juster evt. balancen med lidt lys eddike.

kullerfilet uden skindpanko raspSur-sød chilisauce
10 min.
Fisk

Skær fisken ud i strimler på ca. 1 x 5 cm. Krydr fisken med salt, peber og ca. halvdelen af chilisaucen. Vend fiskestykkerne i en skål med lidt hvedemel. Vend dem derefter i en anden skål med sammenpisket æg, og vend dem til sidst i rasp. Friter fiskefingre i masser af neutral olie ved ca. 180 grader (når det syder omkring en tændstik, er olien varm nok) til de er gyldne, og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Drys med lidt salt.

NB. Fisken kan også steges på en pande i halvt olie/smør.

pita / somun
18 min.
Somun / pita

Fugt pitabrødene med lidt koldt vand, og lun dem i ovnen ved 225-250 grader i 2-3 min., eller rist dem på en brødrister.

Sur-sød chilisauce
20 min.
Anretning

Sæt det hele på bordet, og lav saml-selv pita som på billedet her - server det sidste chilisauce til.

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Panko er en rasp lavet på en speciel type japansk hvidt brød uden skorper. Panko laves nemlig oprindeligt af brød bagt ved at føre elektrisk strøm gennem dejen, hvilket giver brød uden skorper.  Panko er velegnet til at give en skøn, sprød panering da panko har lidt større og mere ukurante krummer end almindelig rasp. Det giver raspen en luftig og ultra-sprød konsistens. Panko er yderst velegnet til friturestegning.

Bonus-info: Navnet panko stammer oprindeligt fra Portugal, hvor japanerne i sin tid lærte at bage brød af portugiserne. Pan stammer fra det portugisiske ord Pão = brød og det japanske ko betyder mel.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?