
Forvarm ovnen til 250 grader. Hvis du har en bagesten, så læg den ind, inden ovnen er varm.
Pil løget, og skær det i tynde skiver. Kom det i en pande med 1 spsk. olie pr. person. Lad det stege ved middelhøj varme med låg på i ca. 15 min. under jævnlig omrøring. til løgene er blevet bløde og har fået farve. Smag løgene til med salt og peber.
Skyl alle grøntsagerne grundigt, og afdryp dem for vand. Skær fennikel i så tynde skiver som muligt med en skarp kniv eller et mandolinjern. Kom dem op i en skål sammen med tomaterne, som halveres. Krydr med salt, så tomaterne kan smide lidt væske, og bland ligeledes rosmarinen i.
Pak dejen forsigtigt ud med mel på hænderne. Den skal ikke æltes sammen. (brug 1 kugle dej pr. pizza).
Rul pizzadejen tyndt ud med en kagerulle til en diameter på ca 20-25 cm. Rul fra midten og ud, og brug masser af mel på bordet. Overfør pizzaen til en bageplade med bagepapir på.
Fordel mozzarellaen ud på pizzaen. Spred løg, grøntsager og bacon henover, og bag pizzaerne én ad gangen, indtil de er flotte og gyldne.
Spis pizzaerne lige når de kommer ud af ovnen, imens de næste pizzaer bager. Top evt. med lidt olivenolie og peber.
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften