Pil løget og skyl svampe, tomater, spidskål, limefrugt og koriander, og afdryp for vand.
Hak løg, koriander, spidskål, tomat og svampe groft.
Varm en pande op ved høj varme. Steg først svampene i 1 spsk. olie pr. person i 3 min., indtil de har fået godt med farve. Tilsæt løget (gem lidt til salsaen), halvdelen af tomaten og lad det simre, indtil det meste af væsken er fordampet. Smag til med salt og peber.
Bland korianderen med resten af tomaten, resten af løget, limesaften, 1 spsk. olivenolie pr. person og smag til med salt og peber. Tilføj evt. lidt hakket chili eller tørrede krydderier som oregano eller spidskommen, hvis du har lidt liggende.
Varm en (eller to) pande op ved middelhøj varme. Spred de stegte grøntsager, og kålen ud på en tortilla, og riv cheddarosten henover. Læg en ny tortilla henover fyldet som et låg, og rist dem på en tør pande over middel varme i ca. 4 min. på hver side, indtil de er gyldne på overfladen, og osten er smeltet indeni.
Skær de lune quesadillas ud i trekanter, og top med eller dyp dem i tomatsalsaen.
Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen!
Kundekommentarer ()