0

Rå jordskokkesalat med grønne bønner og cashewnødder

Opskriften er udviklet af:
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Nip bønnerne, snit dem på skrå i 2 cm lange bidder og kog dem i letsaltet 5-7 min. Skrub jordskokkerne rigtig godt og snit dem i tynde skiver. Hæld vandet fra bønnerne, brus over med koldt vand og lad dem dryppe godt af. Pisk olie, citronsaft, finthakket skalotteløg, sennep, sukker, salt og peber sammen og smag til. Bland jordskokker og bønner sammen og bred det ud på et fladt fad. Dryp dressingen henover og drys med cashewnødderne. Server straks til fx fisk, gris, lam eller okse.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.