0
Ratatouille med hvilling/kullerfilet
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
50 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Tænd ovnen på 175 grader varmluft. 

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

hvidløgrødløgbasilikumflåede og hakkede tomatertomatpurétørret oregano
1 min.
Tomatsovs

Hak hvidløg og 1/4 rødløg pr. person fint. Fjern de groveste stilke på basilikum, og skær resten igennem et par gange. Kom 1/4 spsk. olie pr. person i en varm gryde, og steg hakket hvidløg og rødløg, til de er klare. Tilsæt dåsetomater, tomatpure, halvdelen af basilikum, et nip tørret oregano og følgende pr. person: 1/4 tsk. flydende honning, 1/2 tsk. lys eddike, 1/4 tsk. salt og et nip peber, og lad sovsen simre i 10 min.   

squashauberginetomaterfrisk mozzarellarødløg
10 min.
Ratatouille

Skær squash, aubergine og tomater i skiver. Skær resten af rødløg i tynde skiver. Dræn mozzarellaen for væske, og skær den i tynde skiver.  

Smør et ildfast fad med 1/2 spsk. olie, og fordel tomatsovsen i bunden af fadet. Anbring grøntsagsskiverne taglagt på skift i fadet, så de danner et fint mønster, og fordel skiver af mozzarella henover. Bag ratatouillen i ovnen i 35-40 min. 

hvillingfilet med skindbasilikumcitron
35 min.
Fisk

Skær fisken i portionsstykker, og krydr dem med salt og peber. Kom 1/2 tsk. smør pr. person på en varm pande, og steg fisken på skindsiden i 2-3 min. Pres fisken ned med en paletkniv i de første 30 sekunder, så du er sikker på at få sprødt skind. Skru ned for blusset, vend fisken, og steg videre, til fisken er gennemstegt. Det tager ca. 3 min. 

Hak imens resten af basilikum, og riv citron fint.  

Drys fisken med hakket basilikum og revet citronskal, når den er færdigstegt.   

50 min.
Anretning

Spis 1 stykke stegt fisk sammen med ratatouillen.  

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
531 kcal
Fedt:
34,2 g
heraf mættede fedtsyrer:
7,9 g
Kulhydrat:
20,9 g
heraf sukkerarter:
12,3 g
Kostfibre:
6,3 g
Protein:
32,3 g