
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Hak hvidløget i tynde skiver, hak fenniklen groft (gem topskuddene), og riv kålen i mundrette stykker. Dræn og skyl butter beans i en sigte.
Kom baconen i en gryde, varm op ved middelhøj varme, og steg baconen under omrøring, indtil den har fået godt med farve.
Tilsæt fennikel og halvdelen af hvidløget. Steg i yderligere 5 min. under omrøring, indtil fenniklen er blevet helt mør.
Tilsæt butter beans, bouillon og 2 dl. vand pr. person. Lad retten simre indtil servering, og smag til med salt og peber.
Skær pitabrødet i små tern. Rist ternene sammen med resten af hvidløget på en pande under omrøring i ca. 5 min. i 1 spsk. olivenolie pr. person, indtil de får en gylden overflade. Krydr med salt, og overfør til fedtsugende papir.
Steg efterfølgende kålen i panden ved høj varme under omrøring i ca. 3 min.
Hæld creme fraiche i en skål, og krydr med salt.
Fordel suppen i skåle og anret croutoner, kål og creme fraiche henover.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften