Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skræl sellerien med en kniv (medmindre du har en virkelig god skræller), og riv den på rivejernets grove side.
Smelt 1 tsk. smør pr. person i en gryde. Skær chorizopølsen i mindre stykker, og steg dem i 3 minutter. Kom sellerien ned til pølsen, svits det hele i 4 minutter. Skru ned for blusset, hvis det begynder at lægge an til at brænde på.
Kom parmesanost, salt og peber i, og rør i et minuts tid. Hæld ½ dl. vand pr. person ved, og lad rodottoen simre i 2 minutter ved svag varme. Hold øje med den, og hæld mere vand i, hvis den begynder at se for tyk ud, men pas på, at den ikke bliver for vandet eller brænder på.
Kom 1 tsk. smør pr. person på en varm pande, og steg 1 spejlæg pr. person i ca. 2 minutter.
Hak persille og citronskal fint.
Servér rodottoen på tallerkener, og top med et spejlæg. Drys retten med persille og revet citronskal.
Bemærk - vi har i denne uge valgt at toppe retten med et spejlæg. Dette fremgår ikke af fotoet.
Om Chorizo picante:
Spanske Louis Gil laver økologisk charcuterie fra allerøverste hylde og det gælder også hans chorizo. Den krydrede chorizo af spansk svinekød og spæk er tørret i hesteskoform og har en intens, rød farve, en aromatisk duft og en fyldig, stærk smag.
Denne super smagsfulde chorizo kommer fra familie virksomheden Luis Gil i Rioja i det nordlige Spanien. Familiens oldemor Marie startede fremstilling af charcuterie i 1920'erne, og hun solgte hendes produkter på det lokale marked. Sønnen Luis videreførte traditionerne og professionaliserede virksomheden. Den nye generation har investeret i omlægningen af egen svinefarm med økologiske svin, som danne grundlag for disse sublime Produkter.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften