
Skyl risen i rigeligt vand, for at fjerne stivelsen, så risen ikke bliver grødet. Få risen op at koge i ca. 1 dl letsaltet vand pr. person med låg på. Når vandet koger, røres der én enkelt gang i risen og der skrues helt ned for blusset. Når vandet er fordampet, efter ca. 5-10 min slukkes blusset. Lad risen hvile med låg på i 5 min. før brug.
Pil forårsløget, skræl ingefæren og skyl det grundigt sammen med citrongræs og lime. Skær forårsløget ud i grove stykker (finthak evt. lidt af den grønne del til anretning), riv ingefæren på den fine side af et rivejern, skræl skallen på limefrugten i store stykker med en kartoffelskræller og flæk citrongræsset på midten.
Varm en wok eller gryde op ved høj varme. Steg forårsløget, ingefæren, citrongræsset og limeskallen i 1 spsk. olie pr. person i 3 min. under omrøring.
Tilsæt kokosmælken, ¼ dl vand pr. person og bouillonen og lad det simre ved høj temperatur i ca. 10 min. til det har fået en cremet konsistens. Smages til med lidt salt (eller fiskesauce) og sukker.
Fordel risen i skåle og hæld karryen henover (undlad at spise citrongræs stænglerne) og top med forårsløg.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften